Er den gal igen i SuperBest?
DR-programmet Kontant afslørede i februar, at SuperBest i Nyborg solgte fiskefars, der indeholdt bakterier 100 gange det tilladte, nemlig en milliard bakterier. Nu er en ny sag dukket op i butikken.
Til trods for Fødevarestyrelsens kontrol af butikken er endnu en sag dukket op hos SuperBest i Nyborg. Denne gang har Kontant fundet frem til en pakke oksefars, der indeholdt 9000 colibakterier, hvilket er 18 gange så meget, som grænseværdierne tillader.
Ifølge Henning H. Hansen, kategorichef i Dagrofa, er sådanne tilfælde ikke ukendt i fødevarebranchen, men han beklager det nye fund.